Hovsør

Oplev Hovsør!

Hovsørvej 100, 7700 Thisted

17,2 km

 

Hovsør, som i gamle skrifter benævnes Hoffnitzør, Hossør eller Hoxer betegnes allerede i 1367 som ladeplads, men var nok oprindeligt opstået som et fiskerleje.

Omkring år 1500 lå Hovsør i skarp konkurrence med den nærliggende by Thisted om, hvem der skulle opnå rettigheder til at blive områdets købstad, hvilket bl.a. indebar en lukrativ eneret på handel med oplandet. Der var ikke grundlag for to købstæder så tæt på hinanden og Hovsør tabte slaget.

Men frem til 1841, hvor Thisteds nybyggede havn kom i brug, blev Hovsørs naturskabte havn flittigt brugt til udskibning af korn og andre landbrugsvarer.

Ved inddæmning af Lønnerup Fjord i 1904 forsvandt den naturlige havn i Hovsør.

I dag ligger der en jollehavn øst for byen.

Kilde: green.thisted.dk

MOBIL MENU