Vigsø Batteri

Oplev Vigsø Batteri!

Vigsøvej , 7730 Hanstholm

26,9 km

 

Batteriet ved Vigsø, som er en del af fæstningsanlæggene fra Anden Verdenskrig, bestod af fire 10,5 cm kanoner, en observationsbunker til ildledelse, antiluftskyts, mandskabsbunker og maskingeværstillinger.I dag ligger nogle af batteriets bunkere frit på stranden, mens andre snart er dækket af havet.

Bunkerne er kendt fra “Olsen-banden i Jylland”. Den ene bunker udgjorde i filmen indgangen til bunkerkomplekset ”246/312-3”. På grund af kystens tilbagerykning ligger bunkeren nu 30 m længere ude i havet end i 1971, og døren, som Olsen-Banden kom ind igennem, ligger nu under vandoverfladen.

Kilde: VisitThy.dk og bunkermuseumhanstholm.dk

MOBIL MENU