Klim Kalkovn

Oplev Klim Kalkovn!

Klim Strandvej 68, 9690 Fjerritslev

13,6 km

 

Klim Kalkovn er et bevaringsværdigt museum og naturrum, der med udgangspunkt i stedets særlige kultur- og naturhistoriske værdi formidler og udstiller viden om kalk, samt naturen og området ved Klim Bjerg og Klim Klitplantage.

Bygningsværket reflekterer det omkringliggende landskab og blev fredet i 1997 af Slots- og Kulturstyrelsen. Klim Kalkovn drives i dag som en selvejende institution.

Klim Kalkovn er en historie, der startede for 65 mio. år siden, da Klim Bjerg, som er en kalkknold, blev dannet.

Bjerget har gennem århundreder haft stor indflydelse på egnens udvikling. I den gamle kalkovn, der blev bygget i 1943 og var i brug indtil 1977, er der i dag en interessant udstilling. Udstillingen fortæller om, hvordan man i årtier arbejdede i kalkbruddet og ovnen.
Den fortæller også om, hvordan den kalkholdige undergrund giver helt specielle livsbetingelser for områdets dyr og planter. Et besøg i kalkovnen giver indblik i det slidsomme arbejde ved kalkovnen og det tætte samspil mellem menneskene og landskabets rigdom.

Den gamle kalkovn viser, hvordan egnens geologi har haft en praktisk anvendelse. Undervejs i udstillingen fortælles om geologien og stenalderhavet i området. Klim Kalkovn er nu bevaret som én af de to sidste kalkovne i Danmark og præsenterer et stykke unikt kulturhistorie. Ud over at man kan få historien om kalkproduktionen i gamle dage, danner kalkovnen i dag også ofte ramme om forskellige kunstudstillinger.

Således er der nu hvert år en stor påskeudstilling, ligesom der også afholdes mindre, intime koncerter.

Kilde: visitJammerbugt.dk

MOBIL MENU