Bøgsted Rende

Oplev Bøgsted Rende!

Bøgsted Rendevej, 7700 Thisted

46,9 km

 

Bøgsted Rende er et smukt naturområde i Nationalpark Thy.

For at opleve naturen langs renden, anbefales det, at man som minimum tager blå rute fra asfaltvejen langs vandløbet ned til parkeringspladsen.

Stednavnet Bøgsted Rende betyder »Byggestedet ved Renden« og har intet med bøgetræer at gøre.

I 1600- og 1700-tallet var der en vandmølle ved bækken, som løber ud i havet. Det er formentlig sandflugten, der ødelagde muligheden for at drive vandmølle på stedet. Sandet fyldte nemlig vandløbene, så der ikke længere var det pres på vandet, der skulle til for at drive en mølle.

Vandets brunrøde farve skyldes okker, iltede jernforbindelser, fra de skovgrøfter, som støder til renden.

De ældste nulevende træer i området er plantet sidst i 1800-tallet. Længst mod vest er der bjergfyr og mandshøje egekrat, hvor man skal bukke sig ned for at plukke agern! Længere inde langs renden finder man ædelgraner og østrigske fyr af anselig tykkelse. Her er det tydeligt, at rødderne har fat i den gode lerjord dybt under sandet.

Kilde: VisitThy.dk

MOBIL MENU